Gå til hovedindhold

Mellemværender

11. – 27. januar 2018
KH7artspace, Sydhavnsgade 7, Aarhus C

Udstillingen ’Mellemværender’ sætter fokus på, hvad billeder gør ved hinanden. Fem billedkunstnere - Anette Højlund, Cai-Ulrich von Platen, Michael Boelt Fischer, Iben West og Else Ploug Isaksen – arbejder sammen i en uge for at opbygge en fælles billed-montage af eget og fundet billedmateriale.
I udstillingsrummet bygges en 9 m. lang væg. På væggen foregår billeddialogen. Udstillingen vil fremstå som et rum mellem billede og installation; mellem formelle undersøgelser, materialitet, billeder i alle afskygninger og fortælling. Virkeligheder vil støde sammen og nye fortællinger og associationer vil opstå. Kunstnerne vil opbygge og omforme udstillingen i løbet af perioden, den vil ændre sig som en levende organisme, der først stopper ved ferniseringen. Hvad sker der i processen, og hvordan skaber den fællesmængde, kunstnerne kommer frem til, betydning? Det vil vise sig!

Under ferniseringen: oplæg ved billedkunstner og ph.d. Jan Bäcklund om den tyske kulturteoretiker og kunsthistoriker, Aby Warburg (1866-1929) og hans arbejde med billedtavler

KH7artspace er støttet af Statens Kunstfond
Mellemværender er støttet af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune

Copyright © 2024 Else Ploug Isaksen

Hjemmesiden er støttet af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg