MASKINERIET
Kunstnersammenslutningen Guirlanden forholder sig til samlingen på INDUSTRIMUSEET, Horsens.
Else Ploug Isaksen går i dialog med industrielt producerede indretningsmaterialer fra et af museets lejligheder fra 1970erne – stof og tapet.
Værket er to fysisk-fotografiske skulpturelle konstruktioner, som på museal vis udstilles i hver sin montre udlånt af museet.
GenreKatalog 1. vævet møbelstof
I familien Sørensens stue står en lænestol. Stolens puder er betrukket med brunt, maskinvævet stof.
Printede fotografier af stoffet er skåret op i strimler, som på ny ‘væves’ og dermed mimer et stykke vævet stof, nu i en digital, analog 3D-udformning.
GenreKatalog 2. blomstret tapet
Køkkenets vægge i lejligheden er tapetseret med et industrielt fremstillet blomstermønstret tapet holdt i farven orange. Gennem bearbejdning af fotos af tapetet er farven ændret fra orange til blå. Blomstermønsteret er udbygget til en 3D-vildskuds-skulptur.
Støttet af:
Statens Kunstfond
Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune