L
Kunstnersammenslutningen Guirlanden
50-års Jubilæum
Udgangspunkt:
Fragmenter af akroter fra Antikmuseet i Aarhus.
Kopi KG 846: h. 54cm og KG 845: h. 91cm. Original ca. 437-432 f. Kr. som findes på Nationalmuseet i Athen.
Tegning: Akroterion 400 x 237,5 cm (1:1) af gavlakroter fra Akropolismuseum, Athen 2018.
Skitser fra tre fundne rekonstruktionstegninger og eget foto taget i Akropolis Museet i Athen af akroter fra Parthenontemplet på Akropolis, er sammensat til én samlet tegning. Fragmenterne KG 846 og KG 845 indgår i tegningen.
Foto: Palmette 2018, 33 x 49 cm monteret i lyskasse.
En nutidig reference til brugen af tidselplanten Achanthus mollis som dekoration på forfalden, slidt gulvtæppe.
Sammensat med den knejsende Akroterion punkteres tanken om storhed.
En akroter er et arkitektonisk, dekorativt ornament monteret øverst oppe og på siderne af græsk tempelgavl i den klassiske stil. En akroter kan have en lang række former, såsom en statue, en skive, en urne, en palmette mm.
Akroterens imponerende størrelse og forestillingen om akroterens udformning ud fra fundne fragmenter afsløres. Tegningerne illustrerer en kombination af dele fra planterne Achanthus mollis (tidselplante) og Phoenix fan (dadelpalme); detaljer fra bægerblade, stilke, takkede akantusblade og phoenixblade. Blomsterpalmettens placering mod Athens himmel, solens leg med lys og skygge i akroterens udformning og de bøjede blade i palmettens top – bøjet bagud, som om vinden har taget fat i dem – må have fuldendt Parthenontemplets facade og mimet de omkringliggende naturlige omgivelse.